Ren af Alia Trabucco Zerán

Jeg har stadig ikke helt fundet ud af hvem der er skyld i at der sker et dødsfald i bogen. Altså, jeg er med på at man er med på sidelinjen som læser, mens man hører en husbestyrerinde/tjener/barnepige, eller hvad man nu skal kalde hendes job, fortæller eller rettere beretter om sine oplevelser i forbindelse med et tragisk dødsfald. Og at det er en afhøring, eller er det? Det foregår i hvert fald på en politistation eller måske endda fra en celle? Det forvirrer mig som læser. Men selve historien som hun fortæller er alligevel interessant og medrivende. Man hører om hendes opvækst, hendes mor, hvordan hun ikke altid var et nemt barn, om hendes liv nu som hun ikke rigtig ved om hun er tilfreds med – men som hun alligevel bliver hængende i. Hendes job hvor hun ikke kan lide de mennesker i hjemmet som hun arbejder for, men hvor hun alligevel kan foretage sig nok til at hun bliver hængene i mange mange år. Og hun knytter derfor en form for et bånd til den datter der fødes i familien. Hun tager sig også af en gadehund, uden at den dog rigtig bliver hendes hund. Hun beretter om hendes indkøbsture for familien, om sit værelse i hjemmet, om et indbrud, om en mand hun møder når hun går sin rute hen for at handle. Der er mange nuancer som gør romanen spændende nok. Og man fastholdes hele tiden i at man gerne vil vide hvad det er der kommer til at ske og hvorfor. Men det er bare lidt antiklimatisk at man aldrig rigtig når til en forklaring. Selvom det jo ellers er en forklaring hun afgiver. Det er et anderledes koncept og måden romanen er skrevet på er interessant og med en vinkel som gør at man lærer hovedpersonen godt at kende, men uden at man alligevel bliver meget klogere på noget som helst.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket