Purity af Jonathan Franzen

Jonathan Franzen er tilbage, og det med en af de velkendte romaner; en tung sag.
Vi kender ham fra “Korrektioner” og “Frihed”, som slog ind over Europa som veritable bølger af bogstaver.

“Purity” er med sine omtrent 600 sider bestemt ingen undtagelse. Hvor de førnævnte romaner tog udgangspunkt og faktisk ikke forlod USA, er det anderledes fat med Purity, som trækker en tydelig tråd til DDR-tiden.

Vi følger Purity Tyler, som savner en faderlig skikkelse så meget i sin tilværelse, at hun endda kaster sig ud i en eftersøgning af ham. Det fører hende fra den ene spændende karakter (Andreas Wolf) til den næste, hen over Østeuropa og videre til Bolivia og Santa Cruz. Pip, som hun kalder sig, hvormed Dickens Store Forventninger hidkaldes, flakker rundt og kan smart sagt ikke finde fodfæste på livets dansegulv. Hun skøjter rundt i USA og bliver dermed en glimrende katalysator for tidens trend og den nedadgående åndelighed, som Franzen andetsteds har begrædt. Hun slæber rundt på sig selv og en studiegæld foruden et hul i maven – et tomrum!

Det er en meget spændende rejse.

Franzen vækker altså på ny temaet om kernefamilien, og han gør det ud fra ’den ny tid’, hvor internettet har vundet endnu mere indpas, end det var tilfældet omkring 2010, hvor Frihed brød igennem. Vi hører her om ’whistleblowere’ og om en underskov af mystiske affærer.
Det velkendte sproglige overskud strømmer ligeledes i denne roman; ironiske passager krydres med skarpe dialoger og perspektivrige billeder, hvortil også drømmeagtige syner udfolder sig (det er nyt).

Sensationen er uvægerligt, at “Purity” udkommer på dansk i en ganske glimrende oversættelse i samme måned, som den så det amerikanske lys.

Jeg skal ikke være bleg for at udråbe denne som en rigtig spændende og god roman, om end jeg stadig holder fast i, at “Korrektioner” står som det bedste fra Franzens hånd.

Lån bogen på biblioteket