0 kommentarer

Pigen fra Napoli af Lucinda Riley

af d. 29. oktober 2015
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

461

Udgivet

2015

ISBN

978-87-638-3893-1

Originaltitel

The Italian girl

 

“Pigen fra Napoli” er historien om kærlighed, musik og hemmeligheder. Den starter i 1960’erne, hvor vi møder den unge pige Rosanna. Hendes familie driver en cafe, hvor både mor, far og 3 børn yder deres.
En aften hører Rosanna operasangeren Roberto synge og med et bliver hun solgt. Både musikalsk og med hjertet. Hun forelsker sig i den noget ældre Roberto, men denne er (indtil videre) kun interesseret i Rosannas sangstemme, som viser sig at være overraskende god.
Han opfordrer hende til at tage sangundervisning, og med hjælp fra broderen Luca lykkes det hende at få undervisning, uden at hendes forældre ved det. De er traditionelle mennesker, der helst ser at deres børn gifter sig, får børn og hjælper til i cafeen.
Rosannas stemme er dog hendes vej ud af familiens klør, hendes talent er så stort at hun bliver optaget på konservatoriet i Milano. Her møder hun den dameglade Roberto igen, men forsøger at holde afstand til ham, da hans ry er kommet hende i forkøbet. Roberto er dog fascineret af den unge talentfulde Rosanna, så han sætter alle sejl ind for at erobre den unge kvinde.

Bogen er en rigtig hyggelig og velskrevet bog. Den unge Rosanna udvikler sig fra barn til succesfuld operasangerinde, og hun gennemgår ikke så lidt for at nå frem til de vigtigste ting her i livet. Bogens bipersoner er ligeledes meget interessante, især broderen Luca, der også har sit at slås med.
Det er en kærlighedshistorie, som er lidt anderledes end andre, da de valg Rosanna står overfor ikke er de helt klassiske. Der til trods er bogen noget forudsigelig, men jeg synes bestemt den er god, og den får 3 store stjerner fra mig.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter