0 kommentarer

Olgas hemmelige coronadagbog af Karin Heurlin

af d. 15. august 2020
Info
 
Sideantal

151

Udgivet

2020

ISBN

978-87-93825-53-6

Udgave

1- udgave, 1. oplag

 

Det med at være ung og teenager og have søskende, gør det altså ikke nemmere når man så skal blive hjemme fra skole. Alt er lukket ned og ens mor render rundt i nattøj i flere dage. Men sådan er det altså for Olga og hvordan overlever man det når man gerne vil være bare en lille smule sej? Olga vil spare op til at skifte navn, hun vil flytte skole da hendes mor ved et uheld kommer ud fra badet nøgen og tørrer sig foran skærmen, mens Olga har online undervisning og hvorfor må man bare indse at når man har en pinlig lillesøster, så viser det sig at man måske slet ikke er den klogeste i børneflokken, som man ellers troede?

Olga går frivilligt tur med deres hund, den skræmmer hende ellers lidt da den ligner en flagermus og det var jo en flagermus som var skyld i coronavirussen. Så tænk nu hvis hunden også smitter. Det er ret forvirrende og Olga bliver lidt ked af det da hun ikke må kramme sin far – især fordi hun syntes det er synd for hendes far, at han er så meget alene.

Men noget godt kommer der ud af gåturene med hunden, for Olga møder en dreng og de falder i snak.

Dette er en sød og ret realistisk historie. Som på fin vis fortæller os andre hvordan det er at opleve coronavirus, lukning af landet med mere fra en ung piges vinkel. Hvor svært det er at gå op og ned af sin familie, men også hvor dejligt det er når man opdager at man ikke er alene og ikke er den eneste som er lidt nervøs for det hele.

Og hvis man er lidt træt af at høre om coronavirus, så vil jeg klart anbefale at man læser den her bog. For selv om den handler om corona, så handler den også om livsglæde og man hygger sig undervejs. Selv som voksen.

Bogen henvender sig nok primært til større børn og unge, men den er altså også en fornøjelse at læse når man ikke længere er barn. Især fordi man som voksen jo godt kan huske hvor pinlige ens forældre var når man præsenterede sin første kæreste.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter