189
2014
978-87-92845-93-1
The Budda in the Attic
Min indre boghylde med litterære skatte har fået en ny beboer. “Og vi kom over havet” af Julia Otsuka er en ganske særlig bog og kan ikke sammenlignes med noget, jeg har læst før. Balsam for mit litterære ømme punkt og en bog, der har vundet en særlig plads i mit hjerte. Jeg havde lånt den på biblioteket, men har efterfølgende købt den, for det er en bog, der helt sikkert skal genlæses.
I starten af 1900 tallet kom et stort antal japanske immigranter til Amerika, og Julie Otsuka, har skrevet en bevægende historie om en gruppe unge japanske kvinder, der er på vej til deres kommende ægtemænd i USA. “Postordrebrude”, der tror, de skal over til et bedre liv, end de forlader i Japan – men de er på vej til et hårdt og trælsomt liv som markarbejdere, stuepiger og prostituerede.
En interessant periode i Amerikas historie, som jeg personligt var uvidende om, men det særlige ved bogen er den poetiske og unikke måde, som bogen er skrevet på.
Den er skrevet i første person flertal – mange, mange historier elegant vævet sammen til én historie – og som læser blev jeg fortryllet af den elegance, det er gjort med.
Side 9: “På skibet var de fleste af os jomfruer. Vi havde langt sort hår og flade brede fødder, og vi var ikke særlig høje. Nogle af os havde ikke spist andet end risvælling som unge piger og var let hjulbenede, og nogle af os var kun fjorten år gamle og stadig ikke andet end unge piger. Nogle af os kom fra byen og gik i elegant bytøj, men mange af os kom fra landet, og på skibet gik vi i det samme gamle tøj, vi havde arvet af vores søstre og gået i år efter år – falmede kimonoer der var blevet lappet og omfarvet mange gange. Nogle af os kom fra bjergene og havde aldrig set havet før bortset fra på billeder og nogle af os var døtre af fiskere og havde været i nærheden af havet hele livet”.
Side 89: ”Vi fødte under egetræer, om sommeren i femogfyrre graders varme. Vi fødte ved siden af brændeovne i små skure med et enkelt rum på årets koldeste nætter. Vi fødte på forblæste øer i deltaet seks måneder efter vores ankomst, og børnene var gennemsigtige og ikke ret store, og efter tre dage døde de. Vi fødte ni måneder efter vores ankomst, og børnene var fuldendte med masser af sort hår på hovedet”.
Julie Otsuka formår med den særlige fortælleform at få læseren helt tæt ind på livet af de japanske kvinder og deres liv i det fremmede, og romanen er på en og samme tid poetisk, skrøbelig, larmende og insisterende.
En helt igennem fantastisk historie – historisk interessant og menneskeligt ubærlig. Gid jeg kunne give 6 stjerner.