Øjet og øret af Christian Dorph

I forbindelse med en tilsyneladende simpel drabssag i Odense bliver anklageren Frank Harder nødt til at søge dybt ned i sin egen families ulykkelige fortid.

Den mistænkte er en falleret universitetsfilosof, som har skrevet om Kierkegaard og Buddhas væsen, og i sin egen efterforskning af såvel mordet som sin egen families fortid gør Harder en bestemt sætning af den danske 1800-tals filosof til sit eget mantra:

Giv afkald på alt uden beregning og kalkulation og få alt igen.

På den konto er det som om handlingen i lange passager får lov til at flippe lidt vel meget ud, og det får desværre den konsekvens, at man som læser kan føle sig på herrens mark med hensyn til den sag, der satte hele lavinen i gang.

På den anden side er flere af de hyppige erindringsglimt fra Harders tidligste barndom så smukke, at man næsten får tårer i øjnene. Beskrivelsen af scenen, der minder én om den forfærdelige James Bulger-sag fra England, er samtidig så rystende i al sin hæslige meningsløshed, at man næsten får kvalme og skynder sig at blade videre.

Alt i alt mærker man tydeligt, at forfatteren kan sit kram og via sin digtning er fuldt bevidst om sproglige virkemidler. Præcist ordvalg er kendetegnet, blandt andet i en kostelig beskrivelse af en kristen fætters poseren på et pladecover, og så lever man som læser gerne med, at personerne i denne bog ryger, onanerer, brækker sig og skider langt mere end hos de fleste andre forfattere.

Lad gå med, at alle er mere eller mindre klamme, men desværre fjerner det lidt for ofte fokus, at personerne agerer så besynderligt allesammen. Man kan sige, at det væld af menneskelige besynderligheder, der er en af bogens store forcer, også er med til at gøre læsningen særdeles krævende. Men hæng på alligevel, for plottet hænger sammen, og man når i mål til sidst så det hele giver mening.

Lån bogen på Bibliotek.dk