Noget tabt i mørket af Jens Christian Grøndahl

Lisa er 56 år, hun er partner i et stort advokatfirma og arbejder rigtig meget. Vi møder hende i et fly, hun er på vej hjem, hun sidder og kigger på billeder på sin telefon, tænker på sin familie, hendes mand, Bror, Christel og Oscar, datter og barnebarn.

Lisa er karrierekvinde, hun har tjent familiens penge. Bror er skuespiller, men får kun få jobs, så han har taget sig af hjemmet og Lisas datter Christel, som hun har sammen med Villads. Da hun møder Bror føler hun en helt særlig forbindelse til ham: ‘Lisa havde ikke haft det sådan før. Måske burde hun have sagt til sig selv, at det aldrig kunne blive en tvingende grund til ægteskabsbrud, altings omkalfatring og alle mulige vidtløftige planer, at hun for første gang havde det sådan med en mand. Med mænd havde hun ellers haft det sådan, at man kunne gå til, og man kunne gå fra, pro et contra og sjældent mere end lunken, med Christels far havde det været sådan.’

Bror kender Christel bedre end hun selv gør, han har hendes fortrolighed, en naturlig følge af, at han har passet hjemmet og Christel, hvilket har passet Lisa godt. Men Lisa har taget en stor beslutning – hun stopper i sit job, og vil være sammen med Bror på øen, komme tættere på Christel og Oscar, indhente det forsømte. Men netop der trækkes tæppet væk under hende, da hun stiller Bror et spørgsmål, som han svarer ærligt på.

Igen har Grøndahl skrevet en bog med en kvinde i hovedrollen, en kvinde, som har været så optaget af sit eget liv, at hun ikke har været ret meget til stede i mandens, datterens og barnebarnets liv. Nu vil hun stoppe op, slutte sin karriere og se mere til familien. Men kan hun blive lukket ind i deres univers, eller er løbet kørt?

Grøndahl har tænkt over sine sætninger, det virker som om intet er tilfældigt. Det gør på samme tid sproget varieret og en smule omstændeligt – man må som læser ofte læse sætningerne igen, smage på ordene og formuleringerne for at få det hele med. Selv om bogen ikke er stor i sideantal, er sætningerne fortættede og man bruger lang tid på at læse bogen.

Grøndahl er en flittig forfatter, og han har modtaget flere priser. Jeg har læst flere af Grøndahls bøger, men langt fra alle – denne vil jeg kalde en typisk bog af forfatteren, igen en bog om et kærlighedsforhold, hvor noget går skævt, balancen forstyrres og tipper. Også i de andre bøger har jeg hæftet mig ved hans sprog og de til tider lidt snørklede sætninger.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket