Nick Drake Society Blues – udvalgte digte af Gorm Henrik Rasmussen
79
2025
1.oplag, 1. udgave
Digtsamlingen kan overordnet karakteriseres ved et spændingsfelt mellem ”drømmen og det synlige liv”, i en eksistentiel søgen og med en melankolsk og finurlig undertone i en vekselvirkning mellem højstemthed og selvironi. Sproget er enkelt og beskrivende, ofte med en oplevende stemme henvendt til et fiktivt ”du”, måske mest digteren selv. Men da teksterne har almengyldige kvaliteter, tror jeg, at mange læsere vil kunne spejle sig i dem.
Digtene er nedfældet i perioden fra 1988 til 2025, og udvalget er blevet til på initiativ af den svenske forlægger Jonas Ellerström, der har skrevet bogens efterord. I Den verden som er fra 1988 fornemmer jeg den yngre mands optimisme, nysgerrighed og håb for fremtiden som i Der må findes et rum, som i sin helhed lyder:
Der må findes et rum
mellem rummet og lyset
der må findes et lys
mellem lyset og søvnen
et andet lys
et andet rum
der skjuler den verden
vi skal møde
Der er flere digte med reference til barndommens idylliske frihed og leg i naturen, men også med en samtidig faretruende skygge, der måske har fulgt digteren hele vejen. Som Gorm skriver i Skyer, tilegnet Joni Mitchell: ” … men jeg glemmer aldrig skyerne over min barndoms mark”. Denne dobbelthed går igen i Nick Drake Society Blues. Gorm Henrik Rasmussen har et stort prosaforfatterskab bag sig, med bl.a. en række bøger om hans fødeby Aalborgs originaler og skæve eksistenser, og denne glæde ved at fortælle historier mærkes i samlingen, hvor der er hilsener til vennerne Michael Strunge og Einar Már Guðmundsson.
Gorm Henrik Rasmussen er tydeligvis ikke religiøs i traditionel forstand, men hans oplevelse og skildring af menneskelivets samhørighed med naturen kan alligevel forekomme næsten religiøs: ”Længe leve det fine rodnet / som forbinder alt / menneske og træ / blæst himmel sand” (Virkeligheden og drømmen). I et af bogens haikudigte nævnes ”gud” endda: ”Gud ser ej vores / fejl. Havet ler. Vi er nogle / værre søstjerner”.
Stilen er kendetegnet ved at følelser og stemninger indfanges i et univers holdt op mod den konkrete verden. Digtene er oftest spundet ind i billeder af livet – forstået i en sammenhæng mellem det lille og det store som det åbenbares i naturen og i de menneskelige tanker og sansninger, i et nærvær, der formidler en oplevelse af et intenst NU.
I Gorm Henrik Rasmussens sene digte mærker jeg en desillusion, en gradvist mørkere og mere melankolsk tone; alligevel skinner humoren igennem og det faktum, at livet trods alt er en messe værd. Jeg åbnede bogen – og blev hængende.
