0 kommentarer

Ned til hundene af Helle Helle

af d. 4. juni 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

157

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0854-5

 

Bente sidder og venter på en bus, som aldrig kommer. Nej, faktisk sidder hun bare og føler sig tom og ked af det. Langt væk fra alting, en lille flække tæt ved havet. Hun ved knap hvordan hun er havnet dér. Men så dukker hjælpen op i form af de søde mennesker John og Putte, som tager hende med hjem, giver hende varme, mad og en sofa at sove på. Og Bente bli’r nogle dage for hun føler sig virkelig velkommen. Der er meget ensomt, hér langt ude på landet, og de få beboere bærer i hemmelighed rundt på en sorg og et savn efter en kvinde, som døde alt for pludseligt. Bente kommer måske til at fylde et tomrum ud. Og måske ser de hende, som det dejlige menneske, hun uden tvivl er. En bekræftelse som hun virkelig trænger til, for i sin tilstand af tomhed har hun nærmest glemt sit eget værd…

Da John bliver kørt ned på sin cykel og ryger på hospitalet, hjælper Bente til så godt hun kan. Der er brug for hende – og det gør hende tydeligvis godt. Hun passer hunde, slæber briketter, handler ind… Hendes liv begynder at få mening igen.

I en anden sammenhæng er Bente forfatter og hustru til speciallægen ‘Bjørnvig’, tilsyneladende et liv i succes. Men Bentes ægteskab skranter alvorligt, hun har ikke skrevet i årevis og føler en tomhed indeni. Så en dag vælter læsset og hun tager den første bus, bare for at komme væk.. Hun befinder sig på et nulpunkt i tilværelsen

Titlen “Ned til hundene” er givetvis ikke tilfældig.
Hvis man først er gået i hundene, så er man jo så langt ude at der ikke er meget håb om en tilbagevenden. Bente går ned til hundene, men ser også ud til at vende tilbage. Men til hvad? “Vil du gerne findes?” spørger hendes nye veninde, Putte, da hun rækker Bente telefonen, hvor manden venter på en forklaring..

“Ned til hundene” er både livsbekræftende, smertelig og smuk. Jeg beundrer Helle Helles minimalistiske stil, den korte form, som overlader så meget til læserens fantasi. Og jeg er fascineret af hendes evne til at gøre en tilsyneladende fattig og begivenhedsløs hverdag til noget så interessant, at man ikke kan få nok..

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter