Nattog til Lissabon af Pascal Mercier

Denne bog er en rigtig ”tænke” bog, på den gode måde, som man med fordel kan læse mere end en gang!

Vi følger den schweiziske gymnasielærer Raimund Gregorius, hvis liv uigenkaldeligt ændrer sig, da han en regnfuld morgen i Bern ser en smuk portugisisk kvinde som – måske – er ved at kaste sig ud fra Kirchenfeldbrücke. Senere samme dag får han fat i en bog af den mystiske, portugisiske aristokrat Amadeu de Prado, og disse to hændelser rammer noget dybt i vores hovedperson. Dagen derpå forlader Gregorius uden varsel sit forudsigelige – lidt kedelige – liv, og tager toget til Lissabon, Portugals hovedstad.

Gregorius er – udover en usædvanligt indtagende hovedperson – ekspert i klassiske sprog som græsk, hebraisk og latin, og han er meget nærsynet. Sprog og syn er, (sammen med bl.a. skak!) to af fortællingens omdrejningspunkter.
“Nattog til Lissabon” er en poetisk og filosofisk kærlighedsfortælling til sproget (sprogene) og handler i høj grad om hvordan vi ser livet, hinanden og os selv. Den rummer også meget meget fine beskrivelser af venskaber.

Hvad der virkelig slog mig under læsningen var, at forfatteren er en enormt dygtig håndværker, bipersonerne er fantastiske, der er ingen løse ender, ingen “hovsa nu ved jeg ikke lige hvordan jeg kommer videre” løsninger, og ingen unødig intellektualisering. Den holder hele vejen igennem og det er lidt af en sjældenhed, synes jeg.

Man får faktisk både lyst til at rejse til Portugal – og læse bogen én gang til 🙂

Lån bogen på Bibliotek.dk