0 kommentarer

Nationalt selvforsvar – Tanker om Danmarks fremtid af Martin Henriksen

af d. 14. februar 2021
Info
 
Sideantal

165

Udgivet

2020

ISBN

9788772372358

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Blå blok, rød blok er begreber vi kender så godt. Vi kender også statsminister Mette Frederiksen og er nærmest dus med hende på Facebook, men når vi ser bort fra ministerkredsen, hvor godt kender vi så de enkelte politikere og det de står for, det at være en del af et parti, er jo ikke det samme som en 100% enighed i den linje partier følger. I bogen Nationalt selvforsvar, forsøger Martin Henriksen at redegøre for hvem han er som menneske og politiker. For første gang beretter han om sit familieliv, et liv som han ellers har værnet om og gjort alt for at holde pressen væk fra, men her giver det god mening, da det er med til at portrættere den mand han er, familiefaderen og politikeren. Bogen er på sæt og vis også historien om Dansk Folkeparti, dels partiets historie frem til nu. Men i lige så høj grad Martin Henriksens bud på hvordan partier igen, ved at kommunikere klart og tydeligt ud omkring de områder og emner der fylder meget hos de danskere, der ønsker at værne om nationen og sætter retssikkerheden og en stram indvandringspolitik højt, samtidig med de ønsker en renæssance for det grundtvigianske  tankesæt, kan fremstå som et stærkt og fremadstræbende parti.

Uanset om man er enig eller uenig i Martin Henriksens synspunkter, er det interessant læsning, da det siger noget om den tid vi befinder os i og nogle af de strømninger der florerer i blå blok. Det er tydeligt at Martin Henriksens ståsted er den nationalkonservative, og der henvises flere gange til dansk historie og dansk kristen kulturarv.

Det er en bog som er hurtigt læst, og sprogligt havde jeg gerne ønsket den lidt strammere. Jeg tænker at målgruppen nok mest er folk som sympatiserer med eller er medlemmer af Dansk Folkeparti.

Martin Henriksen (1980) er medlem af Dansk Folkeparti. I perioden 8. februar 2005 til 5. juni 2019 var han medlem af Folketinget, valgt ind i Københavns Storkreds. I dag er han folketings kandidat for Sjællandske Storkreds og kandidat til kommunalvalget i Stevns kommune. Martin Henriksen sidder bl.a. i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og kulturministeriets Sydslesvigudvalg.

Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Mellemgaard, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter