95
2025
978-87-7588-120-8
Roomies 1: Jenny og Jack
1. oplag
Første bind i serien om Jenny, der prøver at passe ind. Hun kommer på efterskole og har nogen interesser som de andre ikke rigtig har Og hun føler sig udenfor da de andre ikke rigtig gider snakke med hende. Hun går ud i skoven og finder et rumskib. Falder i søvn og vågner i rummet, hvor hun møder nogen væsner, nogen orme, der prøver at undgå en slags rumkrig. Her føler Jenny sig en smule hjemme og da hun opdager at de gerne vil lære noget af og om hende, så vælger hun at indgå i et samarbejde med dem. Men hun prøver også at få venner ud af det. Og det er ikke helt nemt, men der er alligevel en som finder hende så interessant at hun får lov at føle sig som en større del af fællesskabet.
Man får også en lille teaser om at der kommer et bind to og at der også skal ske en del.
Det er en sjov og hyggelig tegneserie, som hvis man lige ser bort fra science fiction delen, så vender den et meget sårbart emne blandt unge. Nemlig det at føle sig ensom og udenfor fællesskabet. Og man får som læser en god ide om at det ikke altid er nok at vi som voksne bare forventer at børn og unge skal give ting en chance, eller at de bare skal være sig selv. For vi har et grundlæggende behov for at føle os mødt og hørt. Men også at føle os trygge, og det gør vi tit i de situationer hvor der er venner til stede som vil lytte, hjælpe og blot give en følelsen af at man er god nok.
Et fint lille værk, med nogen kraftige farver på illustrationerne. Man bliver slugt helt af historien, så man føler man er med Jenny hele vejen. Og følelserne hun udviser kan man også tydeligt genkende. Både sårbarheden og glæden.
En bog der vil være god til at skabe lidt mere fokus på at vi skal være bedre til at følges i flok, selvom vi ikke er ens.
Anmeldereksemplar.
lån bogen på biblioteket