272
2024
978874310683
The first cat in space and the wrath of the paperclip
Oversat til dansk af Andreas Nederland
1. udgave, 1. oplag
Hvis man kan huske den papirklip der dukkede op på skærmen som hjalp med stavekontrol, så vil man nok føle en slags nostalgi ved at læse denne tegneserie. For her er det netop den der vil overtage verdensherredømmet ved at hjælpe med at alle der kan være skyld i stavefejl bliver udryddet og lavet om til papirklips.
Vi følger et sæt væsner der på hver deres måde og via to teams, prøver at stoppe dette verdensherredømme overtagelse. Og det går ikke stille for sig. Der er dog det problem at katten som alle sætter sin lid til, bliver hevet ud af sin dragt og derefter agere blot som en ja, helt almindelig kat. Så nu er gode råd dyre og de andre må prøve at gøre noget. Det foregår ved hjælp af en ældgammel computer. Det gælder om at få plantet en orm (virus) og der er mange ting som skal passe sammen på det rigtige tidspunkt. Ikke mindst skal generalen undgå at falde for appelsinskiverne som moder serverer (motherboardet, der i sidste ende styrer det hele).
Der er mange udgaver af tegneserier undervejs, da vi ikke kun hører den historie som vi starter med at læse om, men også bliver bedt om at læse en anden historie som den gamle computer har skrevet, for ellers vil han ikke hjælpe. Der er forskellige verdner rent grafisk og nogen vil for blandt andet gamere være mere genkendelige end andre.
Det er sjovt, det er anderledes, det er udfordrende og så er det vanvittigt og vanvittigt underholdende på en og samme tid. En tegneserie som er en enkeltstående historie, men der er andre bøger om samme kat og samme team. Så man kan sagtens finde mere fra det mærkelige univers, hvis man ønsker det.
Sæt i gang og få dig en oplevelse hvor du som læser aldrig helt ved hvad der sker lige rundt om hjørnet.
Anmeldereksemplar.