Mor Muh får et sår af Jujja Wieslander

Mor Muh gider ikke blive stående på engen sammen med de andre køer. Hun vil ned til stranden, til børnene og det kølige vand. Men under flugten kommer hun til skade og må i stedet for vand tage til takke med et plaster og stalden. Heldigvis kommer hendes gode ven kragen, som selvfølgelig – efter et enkelt krumspring – er villig til at hjælpe. Og da mor Muh er en klog og tilgivende ko vedbliver de to at være bedste venner. Også selvom Krage næsten ikke kunne få sig selv til at indrømme det forfærdelige.

Bogen har to hovedpersoner og dermed en del direkte tale. Deraf følger mange: “Sagde mor Muh, sagde Krage.” Det er forsøgt delvis afhjulpet med sætninger som “Muh, Krage, når ens ven har slået sig og det gør frygteligt ondt..” “Ja, ja, ja, åkratj, jeg flyver.” For mig virker dette næsten mere irriterende end gentagelsen ville have gjort. Alternativt kunne man måske også i højere grad have lagt op til at børnene måtte kæmpe lidt mere for at holde hoved og hale på dialogen. Det havde nok ikke skadet nogen.

Sven Nordqvist kan bare det der med tegninger! Dyrene er de virkelige hovedpersoner og deres udtryk er meget personificerede. Men det virker perfekt, og lur mig om der ikke er et barn eller to derude der kommer til at snøfte sammen med mor Muh.

Alt i alt er det en stille og behagelig litteraturoplevelse for både barn og voksen. At pointen til slut kommer i ramme var ikke nødvendigt, men skidt – de smukke tegninger opvejer det.

Lån bogen på Bibliotek.dk