0 kommentarer

Mit år af Ib Michael

af d. 10. juni 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

256

Udgivet

2002

ISBN

87-02-00513-1

 

“Mit år” er, som titlen også antyder, en dagbog – eller erindringsbog om man vil, som Ib Michael har udgivet fra året 1999-2000. Bogen handler om Ib Michals hverdagsliv, hvor læseren får en form for indblik i, hvordan livet som forfatter former sig:

“Skriv for satan, skriv! Lige meget hvad. De vågne mareridt er begyndt igen, den hvide død kommer krybende ind over dørtærskelen. Men jeg har ikke noget projekt, og jeg er frygtelig tom for andet end ord.” (side 7).

Udover at handle om skriveblokeringer handler “Mit år” også om hverdagslivet sammen med konen Hanne og børnene. Det er tydeligt at se, hvor meget kærligheden til familien fylder i Ib Michaels liv, og ikke mindst fødslen af de to børnebørn er et højdepunkt i bogen.

Der går nu ikke familie-beskrivelse i hele bogen, der er også stemningsfulde beskrivelser af Ib Michaels ophold på Amalfikysten, hvor der åbnes op for gode personbeskrivelser af lokalbefolkningen.

“Mit år” er på flere måder en udmærket bog. Der er bl.a. gode personbeskrivelser, og man får en form for indblik i, hvordan personen Ib Michael er. Det, der tæller lidt ned er, at der er en lille – meget lille – tendens til gentagelse, og det ligger på grænsen til at blive småkedeligt. Når det er sagt er “Mit år” alligevel en udmærket bog, som er læseværdig – så en anbefaling herfra.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter