Miss Blackpool af Nick Hornby

Det er en supersød historie, den ferme engelske stjerneforfatter, Nick Hornby, disker op med i “Miss Blackpool”. Feelgood og råhygge i ublu mængder.

Vi er tilbage i engelsk tv’s guldalder, 1964. Unge, veldrejede Barbara Parker vinder titlen som Miss Blackpool, men frasiger sig æren fem minutter efter, da det går op for hende, at hun det næste år vil skulle optræde ved butiksåbninger, på plejehjem og slige dræbende arrangementer.

Gu’ vil hun ej. Hun vil til London og være komisk skuespillerinde lige som idolet Lucille Ball. Efter megen (morsom) modgang når hun sine drømmes mål og bliver stjerne i en populær tv-serie. Og pludselig mænger hun sig med berømtheder som Ms. Ball, premierminister Wilson, rockstjerner og feterede skuespillere.

Barbara, der tager navneforandring til det mere mundrette Sophie Straw, er bogens absolutte heltinde, men Nick Hornby har ambitioner om meget mere. Vi følger også tv-seriens to homoseksuelle (i en tid, hvor den slags var strengt forbudt) forfattere, den kejtede producer og den flotte medskuespiller, Clive, der naturligvis må prøve at nedlægge Sophie. Ligesom i serien.

De første hundrede sider er fortryllende. Det samme er slutningen. Der er masser af britisk humor, fede 60’er-tidsbilleder og medrivende beskrivelser af, hvordan et engageret team af talenter skaber en succesfuld tv-serie.

Efter denne anmelders smag vil Hornby for meget med sin lille komedie. Fuldstændigt som den ene af manuskriptforfatterne, der egentlig hellere vil skabe stor kunst end bare at underholde hr. og fru Middleclass, prøver Hornby at give historien større tyngde ved at grave ned i bøssernes svære tilværelse i et gammeldags samfund – men på en måde, så det stadig er let og morsomt. Det bliver for villet, for langstrakt og til tider for langt fra den røde tråd.

Men hyggelig og sjov, det er “Miss Blackpool” nu alligevel.

Lån bogen på biblioteket