Min fjerne barndomsby af Jiro Taniguchi

Den japanske manga-skaber Jiro Taniguchi (født 1947) har stor succes i Japan såvel som i udlandet, og værket ”Min fjerne barndomsby” har bl.a. vundet en pris for bedste ikke-fransksprogede tegneserie. Herudover har Taniguchi også vundet Japans fineste seriepris, Osamu Tezuka Award. Trods disse hædersbevisninger havde jeg aldrig hørt om forfatteren, før en bekendt for nyligt forærede mig ”Min fjerne barndomsby”.

”Min fjerne barndomsby” handler om en midaldrende mand ved navn Hiroshi Nakahara, der ved bogens begyndelse er på vej hjem til sin kone og to døtre efter en forretningsrejse.

Han er træt og tung i hovedet efter at have arbejdet for meget og kommer derfor til at hoppe på det forkerte tog på vej hjem. Efter kort tid opdager han, at toget fører ham til den japanske provinsby, hvor han er vokset op – et sted han ikke har besøgt i ganske mange år.

Tilbage i barndomsbyen besøger han sin mors gravsted, hvor han besvimer. Da han vågner igen er han rejst tilbage i tiden og vågner som sit eget 14-årige selv og får nu mulighed for at genopleve nogle måneder af sin barndom. Han møder sine gamle klassekammerater og lærere og kan igen tale med sine forældre og bedstemor, der ellers har været død i temmelig mange år. Spørgsmålet er nu, om det er muligt for vores hovedperson at ændre historiens gang – og spørgsmålet er, om det overhovedet er ønskeligt at ændre på historiens gang. Noget, der har plaget vores hovedperson er, hvorfor hans far i tidernes morgen valgte at forlade familien for aldrig siden at vende tilbage – denne situation betød selvsagt, at hele familien var fortvivlet i årevis bagefter, og Hiroshi Nakahara prøver derfor at udtænke en plan, der skal få faderen til at blive hos familien (hvilket dog ikke lykkes).

Af årsager jeg ikke kan forklare er tegneserier ikke min kop the, og derfor er ”Min fjerne barndomsby” heller ikke en bog, der gjorde stort indtryk på mig (eller noget indtryk overhovedet). For mig er tegneserier udelukkende bøger for børn, og jeg ville nok ikke have læst bogen, hvis ikke jeg havde fået ”Min fjerne barndomsby” som gave.

Historien er sådan set udmærket skruet sammen, men for mig ødelægger det læseoplevelsen, at historien er lavet som en tegneserie. Jeg foretrækker at skabe mine egne billeder inde i hovedet i stedet for at se på tegninger, andre har skabt.

”Min fjerne barndomsby” fremstår på mange måder noget barnagtig, og jeg synes ikke, der er helt nok kød på historien til, at historien gjorde indtryk på mig, og derfor ser jeg mig nødsaget til at give bogen en dårlig vurdering med på vejen.. Der er ganske enkelt så mange fine bøger ude i verden til, at jeg har lyst til at beskæftige mig mere med tegneserier.

Lån tegneserien på bibliotek.dk