Maus af Art Spiegelman

Jeg blev inspireret af Christian Mørks artikel om ‘Fem bøger jeg ikke glemmer’, hvor han nævner ‘Maus’. Jeg er storforbruger af tegneserier, men er altid gået forbi denne på biblioteket. En forside med to mus under en Hitler tegnet som kat med et svastika som baggrund, og sikkert også en over­fladisk gennembladning af bogen, der viser flere triste mus og andre dyr, har helt sikkert fået mig til at lægge den fra mig igen. Det var en endnu en fejl. Denne Pulitzervindende graphic novel er et be­tagende, rystende og uomtvisteligt vidnesbyrd på Holocaust, som jeg sent vil glemme, om nogen­sinde!

Art Spiegelman besøger sin aldrende far talrige gange, og får hver gang et brudstykke af hans livs­historie. Faderen boede i Polen og var en succesfuld fabriksejer, men da 2. Verdenskrig brød ud startede de svære tider som jøde. Spiegelman fortæller sin fars historie lige fra de spæde forelskel­ser, til hans forsvar af den polske grænse, da tyskerne angreb, til den hårde hverdag med sortbørs­handel, der var nødvendig for overlevelse, og til sidst får vi lidelseshistorien fra det forfærdelige op­hold i KZ lejren, Auschwitz. Men Spiegelman vil meget mere end det. Han fortæller også sin egen lidelseshistorie. Faderen opfører sig i nutiden ganske forfærdeligt og urimeligt overfor sin søn og nye kone, han er en nærig person grænsende til det ulidelige, som en følge at opholdet i KZ lejr. Men indimellem dukker det kærlige menneske også op.

Tegningerne virker triste og grå, ligesom musene, men historien er så fængslende, at man snart lader sig rive med, og tegningerne giver pludselig mening. Det er ganske enkelt genialt at jøderne er po­rtrætteret som mus, polakkerne er grise og tyskerne er katte. Når jøderne skal forsøge at ligne al­mindelige polakker, tager de grisemasker på, men stakkels Anja (Art Spiegelmans mor) ligner en jøde for meget, kendetegnet ved, at man kan se hendes hale (som den eneste i bogen). Sammenlagt med den måde Spiegelman fletter sig selv og nutiden ind i historien, virker det hele dybt orginalt. Man ser ham i samtale med sin kone, hvor han snakker om sine besværligheder med tilblivelsen af den bog vi sid­der og læser. Et andet eksempel er en helt anderledes tegnet tegneserie, som han har tegnet til et un­dergrundsblad,og som vi får serveret, omhandlende moderens selvmord og sin egen skyldfølelse. Eller sekvensen, hvor han får det psykisk dårligt over succesen med bogen, kendetegnet ved at han gradvist bliver en lille mus, der først får sin gamle størrelse tilbage efter besøg hos psykiateren. GENIALT!

Det er i høj grad en vigtig bog som jeg kun kan anbefale på det kraftigste. Blev ganske glad da min datter fortalte, at de havde læst den i gymnasiet! Tak for din og din fars historie, Spiegelman. Håber du har det godt i dag. Og tak til Mørk!

Lån bogen på bibliotek.dk