Mary Mary af Ed McBain
Mary Mary er sær og anderledes og har ikke mange venner. Det eneste hun går op i er hendes have, som tiltrækker folk fra nær og fjern, på grund af dens usædvanlig blanding af muslingeskaller, sjældne blomster, glas, høje tårne bygget af sten og metalstumper. Da en telefonmontør skal lave noget grave arbejde i hendes have, støder han på et barnelig og det undrer ikke nabokonen. Hun er overbevist om, at hun er barnemorder.
Teksten bag på bogen er virkelig godt skrevet, for man får virkelig lyst til at læse den, den lyder som en rigtig god krimi. Men man finder hurtig ud af, at det er en af Ed Mcbain`s mere sløve krimier, den virker som en bog, som han hurtig skulle skrive. Den hører mere hjemme i et af de gamle Hjemmet blade, hvor man kunne læse et nyt afsnit hver uge. Den er desværre alt for langtrukken, der er flere fyld ord på end handling. Den er meget stereotyp omkring, hvordan personerne bliver beskrevet og hvordan de agerer. De “gode” kvinder er høje og smukke, mens de mindre “gode” altså nabokonen og de andre, som påstår at Mary er en ond barnemorder, er lige det modsatte.
Det kunne have været en rigtig god krimi, men desværre er den fyldt med mange klicheer og er meget naiv skrevet. Man skulle ikke tro den var skrevet i 1992, men nærmere i 1940`erne. Og slutningen er næsten ikke til at bære, fordi den bare er så plat.
