0 kommentarer

Lejlighed til deling af Beth O’Leary

af d. 2. april 2023
Info
 
Sideantal

439

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7191-539-6

Originaltitel

The Flatshare - oversat af Lene Støvring

Udgave

1.

 

Tiffy mangler en lejlighed i London, men det er dyrt. Hun har indtil nu boet i eks-kærestens lejlighed imens han har …… Men nu er han voldsomt irriteret på hende, vil have penge og Tiffy ud af lejligheden i en fart. Tiffys venner, Gerty og Mo, sig er velmenende, at hun da kan sove under deres spisebord (De er hverken arrogante eller ufølsomme, de har blot reelt ikke plads)
Tiffy finder en delelejlighed hos lægen Leon, der på grund af sit arbejde aldrig er i hjemme om natten.  Og efter samtalen med Leons kæreste (hvor Leon alligevel er alle weekender) er Tiffy beroliget, sådan lidt med tanken “Han har jo en kæreste, så han er nok ikke et monster”. Leons kæreste er også beroliget, hendes tanke er “Hun er jo slet ikke noget for Leon” (Tiffy er vildt høj, ikke radmager og har en noget spraglet stil.
Med de indledende formalia i orden rykker Tiffy ind i lejligheden og omarrangerer den til en stil, som Leon slet ikke vidste han i virkeligheden holdt af. Leon er en mand af få ord, men Tiffy får alligevel via deres post-it-sedler, som snart fylder hele lejligheden, ud af, at Leon har en bror som godt kunne bruge en hel del hjælp fra en ordentlig advokat. Og således kan de to (tre) lære hinanden bedre at kende.
Leon bliver smerteligt bevidst om, hvor lidt han egentligt har tilfælles med sin kæreste og Tiffy bliver sideløbende mere og mere sikker på, at hun ikke skal tilbage til sin sygeligt jaloux og manipulerende eks-kæreste.
Det lyder banalt, og det er det!
Men det er skønt.
Lejlighed til deling er smilende chick-lit når det er bedst. Jeg har allerede reserveret endnu en af forfatterens bøger.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter