0 kommentarer

Lasten af Hanne Bech Hansen

af d. 27. december 2010
Info
 
Sideantal

282

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-42941-9

 

De fleste danskere kender nok Hanne Bech Hansen fra hendes mange år som politidirektør. Et job hun sagde farvel til 2009, dette har givet hende tid til at debutere som krimi forfatter. Bogen ”Lasten” er første bind i en planlagt trilogi.
Vi følger Malika, en frisk ung kvinde med pakistanske rødder som lige er blevet udnævnt til vicepolitikommissær. Hun har fået overdraget ansvaret for at efterforske et mord på en ældre kvinde, der har været vidne til en likvidering af en advokat. En efterforskning som hurtigt trækker spor til et internationalt forbryder netværk. Malika er ikke bleg for at tage utraditionelle metoder i brug samt følge sin kvindelige intuition, en satsning som giver hende gode resultater.

Plottet er sådan set ok, men ikke ophidsende og sprogligt blev jeg på ingen måde revet med. Jeg tror, Hanne Bech Hansen skal arbejde mere med den sproglige side af sit forfatterskab, da jeg er sikker på at hun qua sin fortid i politiet har masser af godt stof til mange krimier, men hvis ikke sproget fanger nytter det ikke meget.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter