Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen
213
2002
87-21-02009-4
Virkeligheden bag den danske familieidyl er nogle gange så grum, at man gerne vil være den foruden. I ”Kunsten at græde i kor” fremstilles en families liv gennem en 11-årigs barnlige kynisme og uvidenhed. Historien fortælles af den yngste søn af en købmand fra Sønderjylland, der med sin egen barnlige logik forklarer begivenhederne omkring sig, og det er netop hans mangel på indsigt i de voksnes verden, der giver bogen dens nerve.
Bogens titel henviser til faderens og sønnens særlige talent nemlig at gå til de lokale begravelser, hvor faderen holder en følelsesladet tale over den afdøde, og sønnen lader tårerne trille fra de store blå øjne, indtil hele menigheden hulker.
Bogen er velskrevet, skræmmende og til tider humoristisk, og som læser sidder man og hiver sig i håret, mens fortælleren forsøger at holde liv i nogle mildest talt uheldige familiemønstre for at gøre faderen glad.
