Kollega Persson af Alice Persson

Da Alice Persson i 1975 bliver student, tager hun til Østberlin i det der dengang var DDR. Hun har fået job i den danske redaktion på en international radiostation, og skal uddanne sig som journalist. Alice er glødende socialist, og glæder sig til at bo i DDR, hvor alle socialismens velsignelser udleves til fulde. Med tiden blegner glansbilledet dog noget, og efter et par år er Alice tilbage i sit gamle klubværelse på Nørrebro i København, med en hel del bristede illusioner i bagagen.

“Kollega Persson”, er Alice Perssons debut som romanforfatter. Bogen er forfatterens egen historie, skrevet som skønlitterær roman.

Alice Persson skriver godt og levende, og som læser bliver jeg hurtigt fanget ind i handlingen. Personer beskrives levende og ægte, de får deres eget liv og man tror på dem. Jeg er vokset op under “den kolde krig”, og derfor var “Kollega Persson” en særligt spændende og lærerig rejse til en del af Østeuropa som vi dengang ikke vidste ret meget om. Bogen giver et fint indblik i hvordan det er at brænde for en sag, for til sidst at blive “brændt af” af samme sag. Forfatteren er hudløst ærlig, hvorved det hele bliver meget vedkommende. En rigtig flot debut, og jeg håber at Alice Persson har flere fortællinger fra virkeligheden, som vi med tiden får lov at læse.

Jeg har kun et par enkelte anker over bogen. Det er lidt i småtingsafdelingen, men dog et irritationsmonument, at korrekturlæsningen lader lidt tilbage at ønske. Desuden ville det være til forlagets fordel, hvis man havde gjort sig den ulejlighed at tjekke bogen inden den blev sendt ud. Så kunne vi måske have undgået at specialtegn gengives enten som små firkanter eller slet ikke. F.eks. er de tre punktummer der jævnligt bruges i slutningen af en sætning for at markere en afbrudt tankerække eller lignende helt væk, og erstattet af et par ekstra mellemrum. Det gør ikke Alice Perssons arbejde ringere, men måske ærgrer det mig dobbelt at forlaget tilsyneladende har sjusket på den måde, når nu forfatteren gør det så godt.

Uanset hvad, så er “Kollegar Persson” en lille perle man ikke bør snyde sig selv for.