0 kommentarer

Jeg ønsker mig en nisse til jul af An Swerts og Eline Van Lindenhuizen

af d. 22. december 2024
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2017

ISBN

978-87-406-1830-3

Originaltitel

Krijg ik een kabouter, Sint?
Oversat til dansk af Gry Kappel Jensen

 

Tea ønsker sig ikke legetøj og almindelige gaver i år, nej, hun ønsker sig en nisse. En rigtig nisse. Legetøj og andet kan jo ikke det samme som en rigtig nisse vil kunne. Så hun får hjælp til at lave et dukkehus med møbler i passende størrelse. Hun glæder sig, for en rigtig nisse vil betyde at hun får sin helt egen ven der kan være med hende til alt og få alle hendes hemmeligheder af vide. Juleaften vågner Tea tidligt, men der er noget galt for dukkehuset er helt tomt og det er jo meningen at nissen skal bo der. Men der må da være en årsag?

Det er en rigtig sød lille fortælling til børn og barnlige sjæle. Gaver kan nogen gange have en helt anden og mere vigtig betydning, især når gaven skal kunne gøre en glad helt ind i sjælen. Og denne fortælling viser på bedste vis hvordan børns logik nogen gange forenkles på en måde som vi voksne har en tendens til at glemme alt om. Bogen henvender sig til børn fra 3 år og opefter, men den er også hyggelig at læse som voksen.

Bogen er flot illustreret og man kan fornemme den stemning der er og spændingen for hovedpersonen er smittende. Så det er en glad julebog, der kan skabe lidt hygge. Man kan læse den sammen med sit barn eller læse den højt for de små. Man kan kigge på de fine illustrationer og bruge sin fantasi, samt prøve at gætte på hvad det er Tea får til jul. Der er mange detaljer at kigge på undervejs, og det skaber en god helhed med historien.

En børnebog som har potentiale til at blive en klassiker, i blandt alle de børnebøger der er derude. Og det er da ikke så ringe et udgangspunkt.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter