339
2022
978-87-72315-59-1
Knäckta ägg och krossade hjärtan
oversat af Rane Rørdam Knudsen
1.
Lisbeth har et godt liv. Hun trives i sit lille, hyggelige hus i Frillesås, holder af sit job som folkeskolelærer, har en sød kæreste, jo alt kører sådan set for Lisbeth.
Men en dag flytter der nye naboer ind i Ferskenhuset – og så er freden forbi. De bygger et hønsehus, anskaffer høns og en hane, som galer højt midt om natten og forhindrer Lisbeth i at få sin nattesøvn.
Samtidig bliver skoleinspektørens mand alvorligt syg, og Lisbeth bliver bedt om at vikariere for hende. Det er der en emsig kollega, der ikke kan tåle – hun begynder at sprede rygter om Lisbeth, som snart mærker, hvordan det er at blive offer for sladder. Hun bliver ikke inviteret med til fælles arrangementer, kollegaerne vil ikke se hende i øjnene og undgår hende – det påvirker hende naturligvis meget, at gamle kollegaer pludselig vender hende ryggen.
Kæresten, den søde og rare Tobbe, er nogle gange lidt for rar – f.eks. når han prioriterer at hjælpe ekskonen i stedet for at være sammen med Lisbeth i en periode, hvor hun har brug for hans støtte.
Heldigvis har hun gode venner, og hun får hjælp til at løse de mange problemer, hun er havnet i. Og nogle løser sig selv.
Jeg havde bogen med på påskeferie, og det var en perfekt bog til ferielæsning. Ukompliceret, nem at gå til, en sød handling uden ret mange personer at forholde sig til, ja, en rigtig hyggeroman. Hurtig og uforpligtende læsning.
En sød bog om, hvordan ens liv pludselig kan tage en uventet drejning – og om, at det er i nøden, man skal kende sine virkelige venner.
Anmelderbog