0 kommentarer

Karmaboy – klokkeværk og kvindelejr af Jacob Riising

af d. 23. oktober 2018
Info
 
Sideantal

173

Udgivet

2018

ISBN

9788711698310

 

Jacob Terp Riising (1978) dansk skuespiller og tv-vært på forskellige børneprogrammer på DR, men også børnebogsforfatter til bla. serien om Karmaboy. Nu er den femte bog “Karmaboy klokkeværk og kvindelejr” udkommet. Vi er selvfølgelig i Skovlunde og Else har valgt at lukke sin helsebutik og drage på ø-lejer, i stedet overtager kommunen lokalerne som skal bruges til depot for radioaktivt affald fra det lokale atomkraftværk. Niller er dybt ulykkelig over tabet af Else og torvedagen, så der er ikke andet at gøre en sætte Karmaboy (Nillers super ego) på sagen. Første opgave er at få Nillers far, Erkan, og Kopi-Kaj med på ideen, og dernæst at få skaffet Else hjem tidsnok til at kommunen ikke får lokalerne. Det bliver noget af en udfordring, for kvinderne på Lilleø accepterer ikke at der kommer mænd på øen, og hele aktionen bliver også en hård prøvelse for den lille flok.

Bogen er skrevet i samme humoristisk stil som sine forgængere, og godt illustreret af Claus Bigum. Målgruppen er de 10 – 14 årige ( selv om hjemmesiden siger 8-100), er der mange steder jeg også morede mig, især over fodnoterne i bogen der har et liv for sig selv. Men generelt er det en humoristisk bog med masser af platte vittigheder, som nok vilde falde til jorden mange steder, men som her er med til at skabe et helt specielt univers, som gør at man ikke kan lade være med at blive glad, når man læser bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

 

Bedømmelse
Karakter