0 kommentarer

Kapgang af Morten Kirkskov

af d. 30. juni 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

280

Udgivet

2010

ISBN

978-87-02-07512-0

 

Intens, modløs, fint fortalt – og et absolut tidsbillede af en provinsby i 70’erne.

Martins mor dør lige før hans konfirmation, og Martin indvier sit nyindkøbte konfirmationstøj til moderens begravelse – dog gemmer han tørklædet til konfirmationen, så ser tøjet ligesom lidt nyt ud den dag alligevel…

Tiden var en anden i 70’erne og vi følger Martin og hans kamp for at komme over moderens død på en tid, hvor krisepsykologer ikke var opfundet. Martin må selv se at komme over moderens død samtidig med at han fra sidelinien ser, hvordan hans storebrors liv går i stå med moderens død og hans far finder trøst hos andre kvinder.

Faderen magter ikke at overtage forældrerollen uden moderen og snart står Martin alene med ansvaret. Intet er sort eller hvidt, og Martin må som 13 årig selv finde ud af hvad mening det hele giver. Der er ikke hjælp at hente hverken hos familien, hos præsten eller i omgivende samfund.

Martin er forvirret over sin spirende seksualitet og ved ikke rigtigt, om de følelser og famlende kærtegn, han oplever med Kristine eller det mere kontante seksuelle samvær, han deler med Kim, er som det skal være. Men han ved i hvert fald, at det der skete hos byens udviklingshæmmede bytosse og hans “Rapportblade” ikke er rigtigt.

Et still-billede af en svunden tid – en afmagtsfølelse af, at det er synd for Martin – og et sært tomrum efter sidste side er lukket. Et fint og ligefremt sprog gør ikke tingene kønnere eller grimmere end de er – men fører læseren stille og roligt gennem fortællingen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter