Istid af Ed McBain
Sally er dansepige i forestillingen Fatback. Paco Lopez er en småkriminel narkohandler, der banker sin kæreste og mishandler hende med tændte cigaretter. Sally og Paco har det til fælles, at de begge møder deres endeligt, skuddræbt af den samme pistol. Bortset fra det er der ingen forbindelse mellem de to ofre.
Det er netop problemet for Steve Carella og kollegerne på station 87. Længe når de ikke at gruble over sammenhængen før det næste offer falder for en kugle fra samme pistol. En smykkehandler, og der er ingen fællestræk med de andre ofre.
McBain er veloplagt, hans beskrivelser af politiarbejdet er som altid seriøst, med indgående detaljekendskab til arbejdsmetoderne. Der er mange involverede i opklaringen, alene afhøringen af danserindens kolleger fylder en del. Det bliver en smule trættende, men trætheden bemærkes knapt før den næste drejning i plottet indtræffer. Ikke at der er mange tvists, men bare det at der er en narkohandler mindre på gaden gør at andre kæmper om hans plads, og det fører til endnu et par mord.
På stationen arbejdes der udover sagen med de skuddræbte, på en sag med en sexforbryder og han viser sig at være lidt af en ubehagelig overraskelse. Fedt at vi lige får den lille sidehistorie med ind over!
Ikke alt bliver opklaret, hvilket desværre også er tilfældet i virkeligheden. Man kan ikke anklage McBain for at være urealistisk.
En smule humor ligger under al det menneskelige fordærv og gør historien mere spiselig.
Absolut en førstesorterings McBain. Kender du ikke McBain og station 87, så start roligt her.
