0 kommentarer

Isprinsessen af Camilla Läckberg

af d. 22. marts 2007
Info
 
Sideantal

361

Udgivet

2005

ISBN

87-91518-42-3

Originaltitel

Isprinsessan

 

”Isprinsessen” er en glimrende krimi af den svenske forfatter Camilla Läckberg. Scenen er en lille provinsby i den svenske skærgård nord for Gøteborg. Et mystisk selvmord, der hurtigt viser sig at være et mord, der ryster den lille by.

Hovedpersonen er forfatteren Erica Falck, der var barndomsvenner med den myrdede Alexandra. Hun starter sin egen efterforskning af sagen, som løber parallelt med politiets efterforskning. Denne ledes af Ericas barndomsven Patrik Hedström og de to finder sammen og hver for sig frem til mange hemmeligheder der gemmer sig under overfladen i det lille samfund.
Netop hemmelighederne er det helt store tema i bogen. “Ingen måtte vide noget, for hvad ville folk ikke sige.” Citatet stammer fra bogen og beskriver de kræfter de to hovedpersoner er oppe mod i deres jagt på sandheden.

Bogen er skrevet i et godt og flydende sprog og samspillet mellem journalist og politimand fungerer glimrende. Intrigen er overraskende og skræmmende. Dog når bogen rent spændingsmæssigt ikke op i de helt store højder, men den interessante historie gør dog at bogen stadig er værd at læse. Den samfundsmæssige kritik der ligger i bogens beskrivelse af politiets mangel på arbejdskraft er ikke ny, men vidner om at forfatteren også er politisk bevidst og tør at tage problemet op.
Forfatterens spring mellem de forskellige scener kan dog godt være lidt forvirrende og ødelægger en del af rytmen i bogen. Yderligere bringes mange bipersoner ind og beskrives mere eller mindre overfladisk.

Alt i alt en glimrende svensk krimi, der dog ikke når helt op på siden af de imponerende mange top-krimier der bliver produceret på den anden side af sundet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter