0 kommentarer

Ikke afsendt af Lærke Winther

af d. 15. oktober 2020
Info
 
Sideantal

221

Udgivet

2020

ISBN

978-87-02-29547.4

Originaltitel

Ikke afsendt

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Som titlen antyder handler bogen om noget som ikke er afsendt, og dette noget er såvel læserbreve som klager til diverse forretninger og instanser og breve til familiemedlemmer. Nogle bliver dog afsendt, og svar kommer, men langt de fleste breve fra hovedpersonen Marie bliver ikke afsendt og tjener formentlig det formål, at Marie får afløb for sine frustrationer. Hun lever alene med sin aldrende og gigtplagede schæferhund Poul, som hun dog til slut må sige farvel til, og som hun får bragt til sit endelige hvilested på et ikke helt normalt og reglementeret sted – dette med hjælp fra en sød gartner med nogle kønne, smilende øjne!

Selv om Marie lever alene, har hun dog familie – både en datter Iris og et barnebarn Charlie på syv år, som hun ganske tilfældigt møder på en kælkebakke, hvor Charlie støder ind i hende, og hun efterfølgende skælder den dynejakke-bærende mor huden fuld. De viser sig at være hendes datter og barnebarn!!. Datteren har frabedt sig kontakt med moderen og ønsker fortsat ikke kontakt, hvilket Marie beklager og forsøger at omgå ved mere eller mindre skjult kontakt til barnebarnet. Bogen er absolut på sine steder morsom, men den karikerede hovedperson er måske en smule for meget og et overdrevet ”brokhoved”. Som bekendt fremmer overdrivelse forståelsen, og Lærke Winther har ramt en skriveform og et emne som er evig aktuelt.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter