If Chins Could Kill: confessions of a B movie actor: an autobiography af Bruce Lorne Campbell

Bruce Campbell er stjernen fra Evil Dead serien. Manden der har leveret flere slagkraftige oneliners pr. film, end Schwarzenegger når i sit liv. Han er ikke kun skuespiller, men har arbejdet med alle de opgaver der findes bag kameraet, for at en film bliver til. Alt lært af nød, for ham og barndomsvennerne ville lave film, og der var ingen til at vise dem hvordan man gjorde. Vennerne talte blandt andet Sam Raimi og Coen-brødrene. Raimi har instrueret Spiderman filmene, og Coen brødrene står bag flere store Hollywood produktioner. Sammenlignet med dem er Campbell relativt ukendt.

Campbell er ikke betaget af Hollywood og giver et ærligt billede af hvordan filmbyen skaber både stjerner og ufatteligt mange tabere. Frisk i tonen, med et overraskende litterært øje, nærmest vrænger han slagkraftige replikker fra sig. Ikke helt a la hans Evil Dead alter ego Ash, men i den stil.
Han begår den fortællermæssige brandert at begynde med barndommen, som er fuld af skarnsstreger, men hamrende uinteressant at høre om. Derfra tager han i gymnasiet og her begynder skuespilleriet i skolens teater og filmene i fritiden sammen med Raimi og co. Bogen bliver for alvor interessant da det bliver en besættelse for drengene at springe fra deres små kortfilm til en fuldlængdes spillefilm. De spæde trin på vejen til ’Evil Dead’ er begyndt. Men der skal samles penge, – mange penge – før optagelserne kan påbegyndes. Campbell fortæller ærligt om deres økonomiske kvaler, og de naive ungersvendes glæde da optagelserne endelig kan gå i gang. Men deres kvaler er først begyndt, for hytten filmen optages i ligger i Michigan, der er ingen varme, og der skal filmes om vinteren. En efter en falder både skuespillere og besætningen fra. Alligevel lykkes det at realisere drømmen: ’Evil Dead’ screenes i deres hjemby og får en begrænset spilletid i biografer verden over.
Interessant er det især at se skitser af de forskellige billige og lavteknologiske kameraopsætninger der har været nødvendige for at få filmens scener i kassen. ‘Vas-o-cam’ er en plade beklædt med gaffatape, der derefter indsmøres i vaseline. Kameraet placeret ovenpå den glatte overflade og kan glide fra side til side som nutidens steady-cams. Storm P kunne ikke have gjort det bedre.

Forfatteren er en smule naiv til tider. Han gengiver ordret vennen Sam Raimis beskrivelse af Gene Hackman som værende en egocentrisk sippe. Hvor er kildekritikken blevet af? Hvis han fik Hackmans beskrivelse af mødet med Raimi, ville billedet være mere reelt.
Samtidig er hans selviscenesættelse jordnær med et stort ironisk pift. Kapiteltitler som ‘The Higher the Budget, the Lower the Part’, siger det hele.

I den foreliggende britiske udgave af bogen, er der tilsidst et tyve sider langt (laaaaangt) efterskrift om Campbells turne i USA for at promovere bogen for ti år siden. Der er alt for meget fyldstof. Idéen med at fortælle om touren er god, men det ville være meget bedre i en stærkt forkortet udgave.

Der er flere grunde til at nyde ‘If chins could kill’. Åbenlyst er bogen en lækkerbisken for fans af ’Evil Dead/Army of darkness serien’. For folk med arbejde indenfor branchen kan bogen være lærerig i sine beskrivelser af hvordan man som amatørfilmmager kan skabe sin egen film. Her kan Campbells erfaringer med at skrabe penge sammen formodentlig være til stor hjælp.

Sæt kryds:

_ Jeg har set Evil Dead I, Evil Dead II og Army of Darkness
_ Jeg aner ikke hvem Bruce Campbell er.

Elsker du gyserfilm og har sat kryds i anden linje, skal du skynde dig at få fat i den første Evil Dead film. Er du samtidig udrustet med en fantastisk humoristisk sans, er de to sidste film guld værd.

Lån en tidligere udgave af bogen på Bibliotek.dk