0 kommentarer

Hviskeleg af Arne Dahl

af d. 20. februar 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

478

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7053-590-8

Originaltitel

Viskleken

 

”Til den operative enhed, Europol”, står der på sedlen i glasrøret, der er anbragt et meget mørkt sted i et maltrakteret kvindelig. Bizar postkasse. Mere bizart er det næsten, at ingen burde kende til eksistensen af Opcop, Europols nye, hemmelige enhed, der skal bekæmpe grov kriminalitet på tværs af EUs grænser.

Og snart får Opcop hænderne mere end fulde. Med skyderier i London, giftgas i New York, bomber i Syditalien. De højteknologiske, ultravoldelige skurke er usynlige; modsat er det med ofrene: Den storsvedende tibetaner, den voldsomt maltrakterede kvinde limet fast i dekorativ positur, den arrogante, hunderædde, svenske møbelfabrikant. I midten af spindet dukker selveste Barack Obama frem – uden at sammenhængen af den grund bliver mere klar for den hårdt prøvede Opcop-styrke.

Det handler om miljøgifte, der krydser grænser. Penge, der krydser grænser. Mennesker, der krydser grænser. Om globaliseret kriminalitet, der kræver et probat modspil. Det er tunge emner, og Arne Dahl letter ikke ligefrem tilgængeligheden ved at introducere hele 14 hovedpersoner og et væld af birolleindehavere. De vidt forskellige personligheder kræver naturligvis hver gang en uddybning, når vi møder dem, og det er mildest talt en kraftig skivebremse på fremdriften. Først efter 200 sider kommer der rigtig fart over feltet. Bogen emmer af imponerende, tidskrævende research – og af en forfatter, der ikke anerkender visdommen i ‘less is more’, endsige ‘kill your darlings’.

Dahl har hentet de gode figurer med fra sin legendariske 10-binds-serie om A-gruppen, og gensynet med Paul Hjelm, Kerstin, Arto, Jorge og Sara er vældig hyggeligt. Problemet er, at forfatteren denne gang vælger at udvide såvel persongalleri som de geografiske rammer, og det bliver en klods om benet på dynamikken.

Dahl formår behændigt at holde alle bolde i luften. Det kommer der desværre ikke en bedre historie ud af – snarere en oppustet, konspirationstung pageturner ala Robert Ludlum, som, bevares, har betydelig international succes, men er fuldkommen blottet for dét, mange af os skandinaver elsker: Den nære troværdige fortælling, der lige så godt ku’ ha’ fundet sted henne om hjørnet. Dahl er ikke den eneste af de store nordiske mordleverandører, der falder i den grøft for tiden. Nesbø er også ved at dratte i, i “Genfærd”. Det er, som om man vil konkurrere med især de amerikanske bestsellerikoner – på deres hjemmebane. Derved mister man den charme og nærhed, der i de senere år har givet den skandinaviske krimi verdensry. Det er måske for tidligt at tale om krise – men man bør nok overveje at genopfinde sig selv i de nordiske krimilaboratorier.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter