0 kommentarer

Højhuset af J. G. Ballard

af d. 25. februar 2004
Info
 
Sideantal

201

Udgivet

1983

ISBN

87-418-5384-9

Originaltitel

High-rise

 

“Højhuset” er en rigtig dårlig 70er sci-fi roman.

Det er ulideligt at læse om den paranoide middelklasses kamp mod sig selv og hinanden i et nok potentielt set interessant apokalyptisk drama. Menneskets iboende ondskab bliver afsløret af Ballard; den efterfølgende ligegyldighed og det endelige forfald… Åh, nej. Tilbage-til-livmoderen psykologi på niveau med din favorit pixie-bog.

“Handlingen er intellektuel”: Vi følger tre mænd, der flytter ind i et nyt højhus-kompleks. I løbet af et års tid udvikler de sædvanlige naboproblemer sig med støjgener, intriger og konspiration, klandannelser, barrikadebygning, forsyningshamstring og territorieafmærkning.

Bogen fungerer ikke. Personerne er to-dimensionelle – beskrivelserne er en-dimensionelle (findes bedre i visse jumbobøger fra 80erne). Det er synd, for mange af Ballards ideer er fremragende. Muligvis er Judge Dredd universet (udgivet fra 1979 til i dag) – specielt fænomenet “block mania” – delvist inspireret af “Højhuset”?

Jeg vil i stedet anbefale Ballards mere vellykkede romaner ”Crash” (fremragende filmatisering af David Cronenberg!), ”Solens rige” eller ”Solens skyggeside”.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter