0 kommentarer

Hobbitten af J. R. R. Tolkien

af d. 22. november 2022
Info
 
Sideantal

334

Udgivet

22. september 2022

ISBN

9788702283389

Originaltitel

The Hobbit or There and Back Again (oversat af Jakob Levinsen)

Udgave

1. illustrerede udgave

 

Bilbo Sækker er en hobbit, og hobbitter har det bedst når de bor trygt og rart i deres små hobbit-huller og får regelmæssige og talrige måltider. Alligevel befinder Bilbo sig pludseligt, og uden rigtigt at vide hvordan det er sket, afsted på et eventyr sammen med en troldmand og en hel flok dværge. Målet er Det Ensomme Bjerg, hvor dragen Smaug vogter på en stor skat – Og det er Bilbos job at være indbrudstyv, og skaffe skatten! Men vejen til Det Ensomme Bjerg er fyldt med farer, og Bilbo må ofte tænke længelsfuldt tilbage på sit hyggelige hjem og de regelmæssige måltider han går glip af.

Hobbitten er i højere grad end jeg huskede en børnebog. Nok er emnerne seriøse, og stemningen til tider tung, men Tolkien skøjter hen over alle de mere blodige og drabelige detaljer, man ellers kunne forvente i en bog der handler om farlige eventyr, kampen mod en drage og sågar krig. Bogens eventyrlige stemning og fjollede kattepiner gør den alligevel børnevenlig (i hvert fald til de lidt større børn).

Tove Jansson har illustreret denne udgave af Hobbitten, og mummitroldens mor er et ret godt valg til denne opgave. Tove Janssons tegninger passer nemlig perfekt til Tolkien historie, og giver et anderledes bud på hvordan hobbitten, troldene og dragen ser ud. Stemningen i billederne er mystisk og dragende, og understøtter historien godt.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter