285
2019
978-87-02-26730-3
Helle Anja Janning var en super dygtig slagter. I 2013 vandt hun endda slagterprisen. Helle eksperimenterer med at produktudvikle selv, men da det viser sig, at det er svinedyrt og at varer skal forudbetales står hun pludselig anklaget for bedrageri. Helle må tage til takke med et job i industrien og mister motivation, mand og gejst. Efter henved tre år som arbejdsløs tilsmiler lykken hende dog.
På det lokale sygehus tager man fejl af Helle og den polske turnuslæge Natalie. Helle er ferm med en skalpel, og det er utroligt, hvilken guldgrubbe af viden hun kan google sig frem til. Endelig er Helle igen i sving og med afpresning af en ven og the dark web går det som smurt. Af og til slås Helle med samvittighedskvaler, men når man er forelsket, endelig får kredit som mor og jobbet jo går fantastisk er det svært at tage det alvorligt.
Men kan den slags bedrageri blive ved, eller står Helle pludselig med kniven for egen strube?
Helle erobreren er en velskrevet, hurtigt læst bog om Helle og et par af hendes venner. Den er ikke præget af lange personbilleder og miljøskildringer. Til gengæld er det forrygende, hvad Helle oplever og hele idéen med at lade en forsmået mesterslagter blive forvekslet med en polsk turnuslæge er genial.