0 kommentarer

Hej Nostradamus! af Douglas Coupland

af d. 28. december 2005
Info
 
Sideantal

230

Udgivet

2004

ISBN

87-21-02262-3

Originaltitel

Hey Nostradamus!

Udgave

1.udgave

 

Med “Hej Nostradamus!” har Coupland leveret endnu en perle af en bog.

“Hej Nostradamus!” foregår i Canada, hvor vi møder bogens fire hovedpersoner. Der er fire dele i bogen, og hver del har hver sin hovedperson som fortæller.

I første del taler Cheryl – 17 år og gravid. En dag skydes hun ned på sin skole og dør, og i første kapitel hører vi hendes udlægning af skyderiet, om hvordan hun er optaget af at bruge tid i en kristen sekt, hendes forhold til kæresten Jason m.v.

Anden del handler om Jason, der er Cheryls kæreste. Vi møder ham 13 år efter Cheryls død, hvor han fortæller om hvordan han aldrig er kommet sig over Cheryl, forholdet til hans psykopat-far og hans erindringer om skyderiet. Derudover handler anden del om Jasons manglende evne til at skabe holdbare relationer til andre efter Cheryls død.

Tredje del handler om sårbare og ensomme Heather, der er Jasons nye kæreste. Hun fortæller om hvordan det er ikke at kunne leve op til Cheryl, at føle sig mindreværdig og overset. Med andre ord en fortælling om altid at stå i skyggen af en anden person og om at miste sig selv.

I sidste del møder vi Reg, der er Jasons far – en tyrannisk over-religiøs psykopat, der altid har gjort livet surt for familie og omgangskreds, og som i høj grad har været med til at gøre Jason til den person han er. Reg fortæller om hvordan han har opført sig, han retfærdiggør sig selv og kapitlet er en fortælling om hvordan han til sidst kommer til en slags forsoning med Jasons skæbne.

Bogen er en gennemført fortælling om Gud, mirakler, familieliv – og ikke mindst om hvorfor dårlige ting sker for gode mennesker. Sproget er lige ud af landevejen – fængende og overbevisende, og personerne er troværdige. Bogen er en perle, som man ikke må snyde sig selv for at læse.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter