0 kommentarer

Haiku – En tilstand af Heidie Clemens

af d. 1. september 2019
Info
 
Sideantal

83

Udgivet

2019

ISBN

978-87-93866-00-3

Udgave

1. oplag

 

Haiku er en bestemt måde at skrive digte på. Der er strenge formkriterier, og som udgangspunkt 17 stavelser. Haiku digte opstod så vidt vides i 1600 tallet, så det er altså en meget gammel skrive- og udtryksform. Og det er det som forfatteren her har kastet sig over. I et fint lille værk, som ikke er langt, men som alligevel indeholder en hel del. For man kan sige meget med få ord, og at der er tanke og sjæl bag disse små tekster er man ikke i tvivl om.

Man kommer tæt på naturens orden som menneske og følger egentlig livets og hverdagens gang igennem denne bog. Det er et meget rent udtryk og nemt at gå til. Og jeg havde personligt glæde af at læse de små tekster flere gange, både i sammenhæng, men også hver for sig. Der er noget let genkedeligt over de små fraser, da mange af dem rammer ned i ens almindelige liv. Det gør udtryksformen spændende at følge, fordi man som læser altid vil kunne nikke genkendende til et eller andet undervejs.

Jeg kendte ikke Heidie Clemens og anede ikke hvad jeg skulle forvente. Har læst meget poesi og lyrik men sjældent rene haiku ytringer. Og jeg var måske nok lidt skeptisk inden jeg gik i gang, men jeg var helt solgt bagefter. Ikke mindst fordi Heidie formår at fortælle meget igennem få ord. Det er i sig selv en evne.

Derudover efterlader selve bogen ikke det store indtryk, men tager man haiku digtene ud og læser dem i ny og næ, så får man noget nyt med sig hver gang. Så det enkle udtryk hele bogen har, er faktisk en fordel, for selv om det gør at det hele bliver lidt underspillet, så lader det ordene være i fokus, og det er rart. Dejligt med et anderledes udtryk i det hele taget. Og klart en anbefaling værd herfra. Jeg vil til slut lige sige, at er man helt ny til at læse digte, så kan det være sjovt at starte her. For det bliver næsten ikke mere enkelt, og selv om stilen er svær at skrive i, så formår Heidie at få ordene til at flyde, så det hele giver mening.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter