261
2009
978-87-92355-05-8
The Guernsey literary and potato peel pie society
Engelsk lethed garneret med flere og mindre kendte uhyrligheder fra 2. verdenskrig. Denne historie udspiller sig alene gennem brevvekslinger mellem forfatteren Juliet, hendes venner i London og en ny voksende venneskare fra en litteraturklub bosat på kanaløen Guernsey, tæt på den franske kyst.
I 1946 efter krigen modtager Juliet et brev fra en ukendt mand, Dawsey, der efter øens isolering nu hungrer efter mere litteratur.
Brevvekslingen med Dawsey bliver indledningen til en omfattende korrespondance med medlemmerne af øens “Litterære Kartoffeltærteklub”. Brevene afslører opfindsomhed, overlevelsesevne og omsorg for hinanden under besættelsen.
Samtidig bliver vi også vidne til tyskernes umenneskelige handlinger som at sende en beboer i fangelejr for at beholde en gris. Kartofler og turnips er ellers fast på menuen disse år; i uendelige udgaver, deraf navnet på litteraturklubben.
Tyskerne importerer også straffefanger til at gøre det hårdeste arbejde, Todt-arbejderne. De udnyttes groft indtil de dør af udmattelse, uden at få andet at spise end det de selv kan tigge eller stjæle sig til fra øens beboere, når de en enkelt gang lukkes ud om natten.
Den inhumane nazistiske tankegang står fornyet skarpt i kontrast til det lille ø-samfund med hav til alle sider og gyldent lys hen over græsklædte skråninger.
Den minder om at være på vagt over for ideologier, hvor det enkelte menneskelig ikke har nogen værdi. Hvor en skæbne ikke engang har retten til at blive fortalt som en personlig historie, men ofres i en monstermaskine sammen med uendelige mange andre ulykkelige sjæle, pga. en syg ideologi.
Krigen bevirker dog, at landmanden, tømreren, urtekonen m.fl. kommer til at læse alverdens klassikere lige fra Shakespeare og Marcus Aurelius til Jane Austen. Og måske er der ikke så lang afstand fra Jane Austens “Darcy” i “Stolthed og Fordom” til den garvede øboer Dawsey, der starter historien med at skrive til Juliet!