Glemmer jeg af Helle Malmvig

Det er en rimelig barsk historie om en kvinde der er blevet udsat for overgreb af sin far og teknisk set også af sin mor. Hun lever et forholdsvis almindeligt familieliv med mand og børn, men hun har de her huller i hukommelsen. Hun har været til psykolog og så videre, men føler ikke det hjælper. Hun går tit i byen og drikker sig fra sans og samling. Hun stikker af via sit job, så hun ikke skal forholde sig til sit personlige liv. Og selvom hendes mand prøver at hjælpe så er han også ved at give op. For hun formår ikke rigtig at komme ud af den spiral hun er i.

Om det er en personlig fortælling for forfatteren vides ikke, i fald det er, så er det sørgeligt at tænke på at et barn har haft så grænseoverskridende forældre. Hvis det blot er en fortælling så er den stadig trist og ret realistisk. Men desværre så efterlades læseren blandt andet grundet den uvidenhed, i at det er lidt svært at blive klog på det hele. Og det virker mere som om hovedpersonen laver en virkelighedsflugt for at undgå at blive konfronteret med hvad der er sket og desværre får man aldrig rigtig sympati med hovedpersonen.

Der er en frustration hele vejen igennem og man er som læser ikke i tvivl om at det er en hovedperson der kæmper, men hvem kæmper hun for? Sig selv? Sit ægteskab? Sine børn? Sit job? Man efterlades lidt med en følelse af at have læst noget der er ufærdigt og det trækker desværre den samlede læseoplevelse ned.

Historien har ellers en del psykologisk at byde på, men fordi man mangler det personlige forhold til hovedpersonen, så bliver det lidt overfladisk og næsten ligegyldigt.

Anmeldereksemplar.

lån bogen på biblioteket