0 kommentarer

Frede og Selma 4 – Frede flipper ud af Trine Bundsgaard og Charlotte Pardi

af d. 19. april 2020
Info
 
Sideantal

32

Udgivet

2020

ISBN

9788702271003

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Frede flipper ud” er nyeste skud på stammen af bøger i serien om Frede og Selma, der går i samme børnehave og er bedste venner.

Bøgerne er primært rettet mod mindre børn i børnehave-alderen, hvilket man dels kan se på temaet og dels kan gætte sig frem til ved, at der er væsentligt flere illustrationer end der er tekst.

I denne bog spiller Selma ludo med nogle af de andre børn i børnehaven og hun gider derfor ikke rigtig lege med Frede i dag. Det er Frede ikke så glad for, for han ville faktisk hellere bygge en hule med Selma end se på at hun ignorerer ham og i stedet spiller ludo med de andre. Derfor flipper Frede ud. Bliver hidsig og vælter ludospillet ned på gulvet og sætter sig derefter under et bord for at vente på at hans far henter ham – nu hvor Selma alligevel ikke gider lege med ham. Fortællingen ender – naturligvis – med, at Frede og Selma bliver gode venner igen og beslutter sig for at lege sammen.

”Frede flipper ud” er en troværdig og fin bog om børn i børnehave-alderen med beskrivelser af hverdagssituationer som både børn og forældre kan genkende og relatere sig til.

Min egen datter på 2½ år og min niece på 4 år er begge glade for bøgerne om Frede og Selma og det giver derfor god mening at se på børns reaktioner når man anmelder en børnebog.

Jeg er selv temmelig glad for denne bog, illustrationerne er så fine og fortællingen er som sagt troværdig og virkelighedsnær.

Bogen er hurtigt læst – som børnebøger til mindre børn ofte er – men det er en bog, der allerede er blevet læst gentagne gange hjemme os os – med stor succes.

Bogen er velegnet til højtlæsning.

Hvem kan da andet end at uddele 4 store stjerner for ”Frede flipper ud”?

Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget.

 

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter