0 kommentarer

Fra pelsjæger til professor af Eske Willerslev

af d. 6. september 2017
Info
 
Sideantal

183

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7692-028-9

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Kom med på en rejse ind i verdens måske førende DNA-forskers verden. En verden der rummer fortællinger om forunderlige mennesker han møder på sin vej, videnskabelige dilemmaer, banebrydende opdagelser og farefulde oplevelser.

Bogen er måske en smule rodet opbygget, men det tager Eske Willerslev forbehold for i forordet. Og det gør sådan set ingenting, da man som læser bliver suget ind i Eskes verden. Hvert kapitel er en fortælling i sig selv og uanset kapitlets længde, så læste jeg det færdigt uden pause. For man kan ikke undgå at blive fascineret af Eske Willerslev liv. Vi hører blandt andet om den uopdragne knægt, der klarede sig dårligt i folkeskolen, hvor han sammen min sin tvillingebror Rane, gjorde sit til at give lærerne stress. Vi hører om hvordan tingene ændrer sig i gymnasiet, og han ender som forsker, ja endog som verdens førende DNA-forsker. Vi kommer ind under huden på Eske, når han fortæller om sit liv som pelsjæger i bidende kulde og uden føde i Sibirien. Her skyder Eske også sin første bjørn. Vi lærer om iskerner fra den Grønlandske indlandsis. Om indianerhøvdingen Sitting Bulls DNA og dennes efterkommere. Det var i denne forbindelse at han fik sit indianske navn “Well-Known Wolf”

Det kan derfor ikke overraske, at Eske er medlem af Eventurernes Klub.

Bogen stopper i 2008 og jeg vil glæde mig til at læse om de oplevelser, som Eske har haft siden, når de engang udkommer på skrift.

Læs mere Eske Willerslev på hans hjemmeside: www.eskewillerslev.dk

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter