Enola Holmes 1 – Sagen om den forsvundne markis af Serena Blasco og Nancy Springer

Vidste du, at den berømte detektiv Sherlock Holmes har en lillesøster, som hedder Enola? Ja, måske – hvis du er stødt på den amerikanske forfatter Nancy Springers bøger om Enola Holmes, som også er filmatiseret. Fortællingerne er her bearbejdet til tegneserieform af Serena Blasco og udkommer nu fra det danske forlag Cobolt. De er en slags ”off-spin” til det traditionelle Sherlock Holmesunivers, skabt af forfatteren Arthur Conan Doyle.

Det hele begynder på Enolas 14-års fødselsdag, hvor hendes mor forsvinder. Inden da har hun givet kokkepigen på godset instrukser om at overbringe Enola sine fødselsdagsgaver ved spisetid. Da moren ikke er dukket op næste morgen, sender den ulykkelige pige bud efter sine to storebrødre.

De fleste, som kender de originale Sherlock Holmesmysterier, har også mødt Holmes’ bror Mycroft, som er embedsmand. Nu dukker både Sherlock og Mycroft op for at hjælpe Enola med at opklare, hvad der er sket. Ingen af de to herrer er dog meget bevendte. De undrer sig over, at moren gennem mange år har bedt om penge, som ikke er blevet brugt på det, hun havde sagt. Sherlock mener, at hun er forsvundet med pengene af egen fri vilje – og lover at melde sagen til Scotland Yard, når han er kommet tilbage til London – og Mycroft vil sende Enola på kostskole.

Enola er stadig fuld af spørgsmål, og hun påtager sig selv detektivrollen for at finde ud af mere. Det går op for hende, at fødselsdagsgaverne – en bog om kodeskrift og om blomsters symbolik – indeholder et hemmelige budskab fra hendes mor. Snart er hun i gang med at knække koden, og i den kommende tid finder hun flere beskeder og en del penge, som hendes mor har efterladt hende.

Da hun flygter til London under forklædning for at undgå Mycrofts plan om at sende hende på kostskole, kommer hun på sporet af endnu en forsvindingssag – den unge markis Tewsbury er tilsyneladende blevet kidnappet fra sit eget hjem. Hun kaster sig ud i at opklare, hvad der er sket, og slutningen skal ikke røbes her – dog kan jeg sige, at historien fortsætter i næste bind.

For mig fungerer historien ikke optimalt i tegneserieform, da den – trods mange fine billeder – bliver fragmentarisk og usammenhængende. Jeg forestiller mig, at den som film eller skønlitterær bog giver bedre mulighed for indlevelse i handlingen og identifikation med Enola. Så måske skal man kende forlægget for at få fuldt udbytte. Skriften i taleboblerne er desuden for lille i min optik.

En feministisk dagsorden stikker hovedet frem, men virker noget påklistret – ligesom Enolas slutudsagn :
”Jeg har fået indblik i en hel verden af kommunikation kvinder imellem. En verden, som Sherlocks ”logiske” hjerne aldrig vil kunne fatte. Jeg kan rejse til steder eller udrette ting, som han aldrig ville kunne forestille sig… eller gøre.” (s.58)

Når det er sagt, er der meget at gå på opdagelse i, hvis man er til kodesprog og detektivarbejde. Bag i bogen får vi ”Den hemmelige notesbog”, hvor vi kan se alle Enolas optegnelser og skitser, som hun laver i forbindelse med opklaringsarbejdet. Ikke mindst er der en oversigt over blomstersymbolik, som bruges i forbindelse med kodesproget – og en forklaring på, hvordan kodemeddelelserne oversættes.

Målgruppen er cirka 12-14-årige – afhængig af læsevaner – som kan identificere sig med Enola og hendes interesser.

Lån tegneserien på Bibliotek.dk