384
2023
9788702409154
The Burnout (oversat af Dorte Andersson)
1.
Anmeldereksemplar
Sasha kan ikke mere. Efter at hendes stressede arbejde får hende til at forsøge at melde sig ind i et kloster, og derefter løbe panden mod en mur (bogstaveligt talt), har hun brug for en pause. Og hvad bedre end at tage til et smukt badehotel i februar måned? Der må være ro, plads til fordybelse, selvforkælelse og selvforbedring.
Men hvor Sasha måske havde håbet på lidt mere selvforkælelse, er hendes mor kommet hende i forkøbet og har sikret sig, at Sasha kan fokusere på selvforbedring. Hele badehotellet ved allerede ved Sashas ankomst, at hun er kommet for at være sund. Grønne smoothies, sunde retter, yoga på stranden.
Og for at gøre det hele endnu mere irriterende, bor Finn også på det lettere faldefærdige hotel, som en af de meget få andre gæster. Finn, der ligesom Sashia er stresset over livet, og som ikke gør det bedste førstehåndsindtryk.
Udbrændt er en underholdende bog, som er nemt og hurtigt læst. Den har både sine sjove og mere alvorlige øjeblikke, lidt venskab og kærlighed, et lille mysterium der skal løses, og en masse spøjse personligheder, der fylder historien ud og gør det let for læseren at kunne lide dem. Alle har deres særheder, hvilket bliver meget tydligt i den lille badeby.