0 kommentarer

Florence Graces to liv af Tracy Rees

af d. 20. juni 2021
Info
 
Sideantal

523

Udgivet

2021

ISBN

9788771484311

Originaltitel

Florence Grace - Oversat af Poul Henrik Westh

Udgave

1.

 

Romantik og dystre familiehemmeligheder i 1850’ernes England

Florence (Florrie) bor på landet sammen med bedstemoren til hendes død, og Florrie må herefter flytte til London hos familien Grace, der er familie fra hendes mors side. Florrie har været vant til at leve under fattige omstændigheder og hårde vilkår, men hun havde et ukompliceret liv. Livet ændrer sig brat for teenage Florrie, da hun hos familien Grace skal vænne sig til et liv som rig, hvor social status og familie-ære er altafgørende.

Florrie kæmper for at følge med de riges normer og regler, men hun savner alt ved sit gamle liv og trygge omgivelser, hvor hun vidste, hvad der var at forvente. Kvinderne i familien nedgør hende, og kun de to Grace-brødre er venligstemte. Det sætter yderligere gang i handlingen, da Florrie forelsker sig i den ene af Grace-brødrene.

 

Tracy Rees har skrevet en detaljerig sød historisk kærlighedsroman, hvor klasseforskellene og kønsforskellene i 1850erne bliver fint belyst. Rees har skabt sin kvindelige hovedkarakter Florence som en kvinde med ben i næsen, som gør op mod det kvindeundertrykkende miljø, der dominerer i den tidsalder. Florence bryder flere regler og overskrider forbud, der egentlig ikke sættes spørgsmålstegn på daværende tidspunkt, så som læser kan man undre sig over et mindre autencitetsproblem..

Romanen breder sig ud på de 500 sider, og handlingen kredser om det svære ved at skulle tilpasse sig et nyt sted med nye mennesker, mens man samtidig skal være tro mod sig selv og overleve det konstante pres fra familien. Jeg tænker umiddelbart, at færre sider sagtens kunne have det fine budskab med sig. Det bliver lige i overkanten med så mange sider i forhold til plottet er enkelt og ligetil uden sidespring, vi følger dog Florrie fra da hun er 14 til hun når en alder i 30erne i efterskriftets få sider.

 

Romanen er fint skrevet og en hyggelig feel-good historie. Hvis man kan lide Lucinda Riley’s fortællinger, vil man helt sikkert også sluge Tracy Rees’ roman råt.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter