0 kommentarer

Flere røverhistorier af Helga N. Waage

af d. 12. marts 2022
Info
 
Forlag
Sideantal

322

Udgivet

2021

ISBN

978-87-972675-0-9

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Dette er næste bog i rækken af røverhistorier, men den kan godt læses som en enkeltstående bog, også selv om den starter hvor vi sluttede sidst.

Der sker så mange ting i denne historie. Leo og Mathilde er blevet et fast par og nu venter de tvillinger. Sørine og Marcus er også blevet et par og møder hinandens familier. Og et eller andet sted så viser det sig, at de to forskellige par faktisk har noget med hinanden at gøre. Ikke kun fordi Marcus er forsvarsadvokat og har hjulpet Leo nogen gange, men også deres familier har en relation. Mathildes søn Tobias og hans kammerat Albert kommer på sporet af en forbryder, først forhindre Tobias og Leo dog en brand, men Tobias og Albert finder snart ud af, at der er meget mere at komme efter end blot et simpelt tyveri som de overværer. Det viser sig også at Leo kender tyven, og han mener også hun er et farligt bekendtskab. Men om hun fanges og kommer i fængsel må kommende læsere selv finde ud af.

Og kan nærmest kun sige, se at komme i gang. For her er altså en bog (serie) som virkelig er fangende for alle aldre. Der er fart over feltet, hæsblæsende farlige oplevelser, kærlighed og sammenhold – ja her er med andre ord det hele og lidt til. Og det er både underholdende og rørende på samme tid. Man bliver hurtigt opslugt af hele historien og der ligges op til at der måske kommer mere fra forfatteren senere hen. Det vil jeg personlig se frem til.

En bog som bør have en chance hvad enten du er stor teenager, ung eller voksen. For du kan helt sikkert ikke ligge den fra dig, før du har læst den færdig!

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter