En skov at fare vild i af Stine Ellerbæk

Stine Ellerbæk er journalist og har tidligere udgivet reportagebogen “De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr”.

Tidigere i år udkom hendes debutroman, der har fået titlen “En skov at fare vild i”, som er en autofiktiv bog.

Stine er journalist og i 30´erne. Hun er gift med Simon, der er musiker og sammen har de to mindre børn. Familien bor i København, men Stine har et ønske om, at flytte væk fra byen, ud på landet for at bo nær skov og strand – og måske at finde en skov at fare vild i for at hun kan finde tilbage og finde sig selv igen.

Parret bliver enige om at flytte til Klitmøller på den jyske vestkyst, hvor de også får etableret sig i et hus i nærheden at den skov og natur, som Stine havde ønsket sig.

I det vestjyske finder Stine ud af, at man måske ikke altid får det man havde ønsket sig bare fordi man flytter langt væk. Nissen har det nemlig med at flytte med – og det kan godt være nissen rejser til fods, men han skal nok nå frem.

Stine føler sig i starten ensom i det nye hus, dagene går langsomt og hun har svært ved at få tiden til at gå for Simon er musiker og er ofte på turne og så er hun i højere grad overladt til at være primus motor derhjemme. Efterhånden bliver det dog nemmere eftersom børnene får venner og Stine og Simon også lærer nogle af de andre i lokalområdet at kende.

Kaos indfinder sig efter noget tid. Stine vælger at overse tegn på, at parforholdet ikke fungerer og hun ryger ned i et sort hul da Simon fortæller, at han er blevet forelsket i en anden. Nu starter overvejelserne om hvad hun skal gøre – vil hun kæmpe for forholdet eller er svigtet for stort?

“En skov at fare vild i” har på papiret mange gode elementer – hvordan balancerer man familieliv og arbejdsliv, hvordan indretter man sig bedst så man får det ud af livet man ønsker sig?

Desværre er bogen også på mange måder en tynd kop the. Der er ikke meget kød på historien og det er i virkeligheden kun de sidste cirka 40-50 sider, hvor der er lidt saft og kraft på historien og hvor det bliver interessant. Resten af historien er stort set sødsuppe på naturen, flytning og overvejelser om tilværelsen, hvilket i længden blev for langmodigt for denne anmelder, der var simpelt hen ikke kød nok på historien til at kunne bære en hel bog, heller ikke selvom historien kun er på 182 sider.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket