0 kommentarer

En særlig begavelse af Nikita Lalwani

af d. 2. august 2008
Info
 
Sideantal

295

Udgivet

2008

ISBN

978-87-595-2794-8

Originaltitel

Gifted

 

”En særlig begavelse” omhandler teenageren Rumi og hendes problemer med at finde sit eget ståsted. Forældrene, indiske immigranter til Cardiff er såkaldte ‘traditionelle’ med værdier der nogle gange har sammenstød med det omkringliggende samfund. Der beskrives et kulturmøde mellem på den ene side det ‘traditionelle Indien’ og på den anden det ‘moderne Vesten’. Forfatteren, Nikita Lalwani, som selv er født i Indien, er opvokset i Cardiff – og derfor anvendes denne sandsynligvis som kulisse. Det gør dog intet for fortællingen, idet bymiljøet ikke beskrives, udover det pedantiske. Det rejser spørgsmålet om forfatteren kan sætte sig ud over sine egne erfaringer og beskrive noget almengyldigt eller af interesse for almenheden – og som nok gættet er svaret et rungende Nej. Rumi er, som forfatteren, født i begyndelsen af 1970’erne og bogen foregår derfor i midt 1980’erne, med referencer til datidens popkultur mv. Igen aner man at forfatteren ikke har kunnet sætte sig ud over sine egne erfaringer – en teenagers pubertetsproblemer i 1980’erne skal sgu være glimrende beskrevet for at have nogen gyldighed i nutiden, bl.a. er problematikkerne omend ‘eviggyldige’ (at gå med briller kontra kontaktlinser, mobning osv.) ikke interessante pga. måden de beskrives på og forholdes til af Rumi. Man håber i hvert fald at nutidens unge har lidt flere strenge at spille på, selvom man selvfølgelig kan komme i tvivl…

For at gøre ondt værre er hele handlingsforløbets raison d’etre at Rumi er et matematisk geni (deraf titlen) som vil (eller er det faderen, det er dét der er spørgsmålet) tage den optagelsesgivende eksamen til universitetet før tid, og dermed slå rekorden for den yngst optagne. Faderen stiller derfor strenge regler op for Rumi mht. lektielæsning, men hun vil hellere læse skønlitteratur, tage til fester og møde drenge. Kan Rumi realisere sig selv, frigøre sig fra sine forældre osv. eller er hun bundet af sin arv og familiære forpligtelser mv. synes derfor at være spændingsmomentet, hvis man da kan tale om et sådant.

Den polariserende opstilling mellem Indien og Vesten er kendt og kritisk belyst af historiografien, men ikke desto mindre opfarer Lalwani med stereotype beskrivelser af Rumis forældre, den meget ambitiøse far og den noget forsømte og til tider aggressive, men pligtopfyldende mor.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter