168
1966
Dvorjanskoe gnezdo
En tam og sukkerdryppende kærlighedshistorie, der næppe fås mere selvmedlidende. I den adelige redelighed finder læseren en række personligheder med hver deres hjertenskvaler. Der bliver taget store ord og billedromantiske floskler i munden, når aristokratiet forelsker sig ulykkeligt.
“- De er alt for god, kære; De gør mig virkelig helt forlegen.
– Forlegen ..? gentog Varvara Pavlona i en blidt bebrejdende Tone. – Hvis De vil gøre mig rigtig lykkelig, saa raad over mig som over Deres Ejendom!
Marja Dmitrievna blev aldeles bedaaret.
– Vous étes charmante, sagde hun. – Men hvorfor lægger De dog ikke Deres hat og tager Handskerne af?
– Hvad siger De? Mener De det? spurgte Varvara Pavlona, og foldede hænderne som i dyb Bevægelse.”
…sådan bliver det ved og ved i én uendelighed. Selvom man er forelsket, må man stadig holde på formerne og liste rundt om den varme grød. “En adelig rede” giver på den måde et glimrende billede på den russiske melankoli og sans for selvopofrende drama.
Hovedpersonerne Lavretzky og Lisa opfatter ikke straks deres gensidige kærlighed, men da det efter utallige høflighedsfraser, gåture i parken og ligegyldige sammenkomster endelig går op for dem, viser det sig sværere end forventet at få hinanden. Ak.