0 kommentarer

Emmy 1 – Et nyt liv truer af Mette Finderup

af d. 24. juni 2010
Info
 
Sideantal

106

Udgivet

2009

ISBN

87-11-22583-1, 978-87-11-22583-7

 

“Emmy – Et nyt liv truer” er første bind i en serie om 13-årige Emmy og hendes liv i provinsbyen Karleager. Bogen er skrevet som Emmys dagbog og hendes liv er ikke ligefrem en lyserød fest. Hendes forældre er skilt og Emmys far og storebror er flyttet til København. Ud over at hun måske savner (gys) sin møgirriterende storebror bliver Emmy tvunget til at finde “noget at gå til” af sin mor, som ikke mener det er nok at hænge ud på café med veninderne. Altså må Emmy som så mange andre piger lige prøve det der med at gå til hest. Måske er rideskolehesten bare rigtig træt, måske er Emmy bare virkelig dårlig til at ride, i hvert fald er første ridetime ingen succes. Heldigvis er der andre ting at gå op i. For eksempel om ens mor trænger til at få sig en kæreste.

Når bogen er så dejlig – og det er den – er det på grund af den varme humor og historien om en almindelig pige med alle de problemer der hører til et almindeligt liv. Det burde være en menneskeret for børn i alle aldre at der findes bøger som denne her om Emmy – bøger som man kan genkende sig selv og sine egne kriser i.

I de to måneder Emmy skriver i dagbogen kommer hun ud for en masse klassisk-pinlige situationer, som man bare ikke ønsker for sin værste fjende. Emmy-bøgerne skiller sig ud midt i en vrimmel af fantasy og historiske bøger, fordi de er meget nutidige – og så rammer de nogle problemer som de fleste piger/kvinder kan forholde sig til.

Den anbefales til piger fra omkring 10 år – hvis du kan finde én, der ikke allerede har læst bøgerne om Emmy, så stik hende et eksemplar.

Serien er foreløbig på seks bind, men det forlyder at Mette Finderup i 2010 har givet efter for presset og skriver fire bøger mere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter