0 kommentarer

Ellebæt 1: Jagten på den stjålne skat af Kat Lassen

af d. 29. oktober 2022
Info
 
Sideantal

114

Udgivet

2021

ISBN

978-87-94244-02-2

Originaltitel

Illustreret af Anita Sølver

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Emma og Rasmus bliver passet hos farmor og bliver forskrækkede over et voldsomt tordenvejr. De falder i søvn i skødet på farmor, som er i gang med at fortælle dem en historie om Ellebæt. Historien handler om at Ellebæt til en start har hjulpet en fe med at finde sin tryllestav, og de bliver derefter venner. Men Emma og Rasmus vil høre mere, så næste dag fortæller farmor videre om hvordan Ellebæt og feen en dag måtte på et større eventyr, da feernes lille kiste, deres skat med nogen særlige perler, blev stjålet af en stor trold som kunne prutte nogen prutter der virkelig var farlige. Det er en spændende historie, og derfor når Emma og Rasmus næsten ikke at lave andet. Men Emma leger på et tidspunkt at hun er Ellebæt, og så sker der noget mærkeligt, for det er som om der er en der svarer hende inde fra skoven ved siden af farmors hus. Men det kan da ikke passe, og farmor kan pludselig ikke huske navnet på skoven.

Det er en sød og sjov fortælling om søskende der finder hinanden irriterende, men som alligevel hygger sig sammen med farmor. En historie om hemmeligheder og en historie der fint ligger op til, at der skal komme en bog mere. Bogen henvender sig til mindre børn hvor den læses højt, og større børn der læser selv. Den er fangende, velskrevet og morsom. Og man hygger sig hele vejen igennem, for man føler lidt at man selv får historien fortalt af farmor. Så det er alletiders.

Illustrationerne er enkle og flotte. Trolden er heldigvis ikke alt for uhyggelig at se på. Det er meget nemt at leve sig ind i fortællingen undervejs. Et flot udtryk som man kan studere i lang tid.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter